lørdag den 1. marts 2008

Træningen kører bare derudaf!

Det er en udfordring at forene familieliv, arbejde og halvseriøs træning. Heldigvis har jeg i Marianne den mest pragtfulde kone, der samler hjemmet, mens jeg fjoller rundt på knopdæk i skovene eller passer et af mine utallige jobs.
Motivationen for at træne er helt i top. Heldigvis, for om 2 måneder skal jeg deltage i soloklassen i Hustlernes 12 timers mountainbikeløb. Det kræver en del træning, hvis oplevelsen skal blive af den mere positive slags, og jeg prøver at klemme 5-6 træningspas ind i ugeprogrammet. Det bliver ikke til den store mængde, men jeg prøver at kompensere ved at træne kvalitativt. Uanset hvad orker jeg ikke større træningsmængde, hvis resten af livet skal hænge sammen.

Ingen kommentarer: