søndag den 16. marts 2008

Livet er skønt...


...sådan en solbeskinnet søndag. Dagens træning bestod af 120 km landevej. Det blev en smuk tur langs strandvejene og med udsigt til bl.a. Sverige og Kronborg. Jeg valgte at køre hele turen solo, da det efter min bedste erfaring giver færre pusterum, når man ikke lige kan hvile sig på hjul, skal holde pauser efter en gruppes forgodtbefindende og generelt er frit stillet. Til gengæld er det hårdt at køre alene, fordi selv dagens milde brise føles som en storm om ørerne, når de sidste kilometer går lige frem i vinden og op over bakkerne mellem Annisse og Ramløse. Netop hårdheden skulle gerne gavne mig, når jeg om godt en måned skal køre 12timers mtb som forberedelse til 24 timers mtb-løbet i juni måned.

Ingen kommentarer: