Sikke en regnvejrsdag. Selv det sandede Tisvilde Hegn stod under vand, så jeg besluttede mig for at lufte raceren. Eneste problem var, at jeg ikke havde brugt den i seks måneder på grund af en defekt krankboks, og problemet var ikke fikset! Heldigvis har jeg min dejlige Marianne og de fantastiske gutter nede hos REX-cykler. Marianne smed cyklen ind til dem, tog ud at handle og sørme om ikke den var klar på rekordtid, så hun kunne få den med hjem igen. Sådan! Drengene hos REX har ikke kun smækket en superfed biks sammen, der bugner af frække cykler til race, mtb og tri til de helt rigtige priser, men formår at imponere med en sublim kundeservice.
Takket være alle andres storartede indsats blev årets første landevejstur en realitet, og hvor var det dog fedt at køre derudaf sådan en vindstille forårsdag. Lidt byger vædede asfalten (og efterhånden også mig) godt igennem, men skidt. Det var nu fedt alligevel. Netop det at se lyst på tingene er en vigtig kvalitet under langdistanceløb, så det er dejligt, når vejret giver mig oplagte muligheder for at mentaltræne. Jeg bestræbte mig på at se bygerne som et gode, der var med til at skabe et fantastisk skær over Gribskoven. Og lur mig, om ikke det også er bygerne der har en del af æren for de flotte regnbuer, jeg fik set på turen.
En ting der fascinerede mig på turen gennem det nordsjællandske bakkeland var naturoplevelserne på landevejen. Jeg har kørt så meget på mtb de seneste måneder, at jeg så småt har bildt mig selv ind, at det kun er i skoven man oplever et rigt dyreliv. Den vildfarelse blev dog allerede manet til jorden efter 1,5 km, hvor tre rådyr sprang tværs over vejen, den ene endda lige ud foran en billist. Det var tæt på! Lidt senere så jeg en flot fasan, kom forbi en hjortefold, så en rovfugl lette et vingeslag fra mit hoved og minsandten om jeg ikke stødte på en stor flok bisonokser, der stod og græssede ved Esrum søens bredder. Billedet gør ikke disse præriens kæmper ret, for de var et imponerende syn, som jeg nyder, hver gang jeg kommer forbi. Med så rigt et dyreliv, glat asfalt, minimal trafik og en punktering der ventede med at vise sig til jeg parkerede cyklen kan jeg kun smilende konstatere, at det ikke var årets sidste landevejstur. Ømheden i lårene tydeliggør nemlig, at det ikke kun var smukt og spændende, men også rigtig givtigt at lufte min titaniumsdrøm på de nordsjællandske landeveje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar