The Boss in town

Oooh yeah! Jeg var inde og høre the Boss i går. Den ringe lyd og 100 meter hen til Springsteen kunne ikke ændre ved en storartet oplevelse. Ovenpå for mange fadøl og sene nattetimer, inklusive en skuffende EM-finale (spolet igennem i 5x tempo) er jeg lidt mat i koderne, så jeg fatter mig i korthed:
Familiens ferie er startet, dvs. Rolf har ferie, Marianne er på barsel og Emma er ligesom for ung til at tænke i arbejde/ferie. Så det er kun mig der har en uge tilbage på jobbet. Og øv, hvor er der rasende tralvt. Så jeg smutter nu :-)

Hej Hej

Martin

Den danske sommer...en ommer!

Ja, når jeg kigger ud af vinduet er jeg ikke helt tilfreds, for hvor blev det milde sommervejr af? Nå, jeg skal nu ikke klage, for der er så travlt for tiden, at jeg uafhængigt af vejret er låst mere til arbejde, end fornøjelse.

Sommer er lig med sommerferie, og i vores tilfælde markerer ferien et gevaldigt skel. Rolf går nemlig fra at være børnehavebarn til skoleelev! I dag havde han sin sidste dag i børnehaven nogensinde og dimmiterede på behørig vis med hat og diplom. Afskedens stund var vist mere vemodigt for personalet, end for Rolf, der glæder sig vildt meget til at begynde i skole. Og det er jo skønt, at det er sådan det forholder sig. Om skoleglæden så holder de næste 15-20 år vil tiden vise!

Hva´ skete der?

"Hvor blev du?", "Hva´ skete der?" var de hyppigst modtagne spørgsmål, da jeg søndag middag vendte tilbage til stævnepladsen for årets Nordic24 24timers mtb løb. I virkeligheden er svaret ret enkelt: en kombination af arbejdspres, fysisk svigt og livsrefleksioner lagde en gevaldig dæmper på mine forberedelser til årets 24 timers mtb løb. Derfor valgte jeg definitivt to dage inden løbet at lade 24 være 24 timer, tage imod en fødselsdagsinvitation lørdag kl. 15 (tre timer efter løbets start) og blot besøge stævnet for at snuse til atmosfæren, hilse på vennerne og få lidt god træning. Og sådan blev det så, med den undtagelse, at "lidt god træning" blev til endnu et fysisk sammenbrud, voldsomme kramper, svimmelhed, tilhørende styrt og endnu mere usikkerhed omkring hvad f#nden der er galt med min krop, siden den max. kaperer 2 timers belastning, og ikke vil yde det forventede.

Nå, det er en opgave for de næste uger og måneder. Her og nu kan jeg glæde mig over, at weekenden faktisk var hyggelig, gårsdagen bød på Rolfs 6års fødselsdag, som han sel titulerede sit livs bedste af slagsen - og så er jeg netop blevet optaget på den ganske nye Master i Fitness og Træning ved Syddansk Universitet, så nu ved jeg lidt om, hvad der venter mig de næste 2 år (herunder 50-60 køreture til Odense!). Det bliver spændende at komme i gang med uddannelsen, der gerne skulle opkvalificere mig yderligere på træningsfronten. Som jeg ser det, er der ingen anden uddannelse herhjemme, der kan give samme kompetencer, så det bliver spændende.

Fantastiske fortællinger

Pyha, den seneste tid har været turbulent. Et massivt jobpres, vakkelvorne beslutninger om jobskifte eller ej og andre ting, der fylder hoved, har tæret på det mentale overskud. Sammen med en fortsat pollenallergi, der har suget kræfterne ud af kroppen og ladet achillessenerne flamme af smerte har det været en mildest talt udfordrende periode at træne i. Med mindre end en uge til 24 timers løbet er det selvfølgelig ikke optimalt, men jeg trøster mig med, at jeg ikke skal leve af sporten.

Klynkeriet til side, så har de seneste fjorten dage budt på positive oplevelser. Til de daglige højdepunkter hører naturligvis familiens trivsel, men også en forlænget weekend i Tyskland var en storartet fornøjelse. En af dagene snuppede jeg en løbetur i historiens fodspor og løb fra Flensborg mod den danske grænse, krydsede grænseåen (Kruså) ved den tidligere voldsomt kontrollerede overgang ved Skomagerhus, der i forlængelse af Schengenaftalen er permanent åben, og fortsatte langs kystsporet i Kollund Skov, der mest af alt kan beskrives som en upoleret udgave af Marsellisskoven med dybe slugter og fantastisk udsigt over vandet.

Generelt får jeg løbet en del mere end jeg ellers har gjort i år. Det skyldes ren pragmatisme, i det udbyttet af få timers løbetræning er større end udbyttet af tilsvarende få timers cykling. I dag løb jeg en ret interessant tur ned til strandene ved Tisvilde Hegn. Jeg ramte stranden via Troldeskoven. Insidere ved, hvad det betyder: nøgne trolde (mest mænd) over hele linjen. Faktisk har jeg aldrig før set så mange nudister på strækningen op til Tisvildeleje. Og endnu engang må jeg konstatere, at nok ser de naturlige ud, men det er altså ikke Baywatchkaliberen der svinger den bare dolk og ditto babser :-(.

Nå, men det spolerede ikke fornøjelsen af at løbe i vandkanten iført shorts og Fivefingers. At blandingen af sand, saltvand og specielt fodtøj kostede to flammende vabler er blot, hvad livet bringer med sig af oplevelser og spolerer ikke indtrykket af en skøn 2timers offroad tur i og omkring min favoritskov.