Eventyrlig efterårsferie

Ferien har oplevet en perfekt start. Efter at Rolf fredag formiddag tørt kunne konstatere, at nu er Emma i stand til at kravle, tog vi til hele Danmarks badehelvede, La Landia, hvor vi skulle fejre svigermors 70 års fødselsdag. Opholdet gik, som den slags nu går, med hygge, baderi, Niels Plys show og alle de andre hyggesager, inklusive en humørdræbende omgang lysdypperi. Med bragende flot efterårsvejr var turen på alle leder og kanter en succes, også for Emma, der ikke kun har smag for at bade, men generelt sætter sine fire tænder i alt, hvad hun kan komme til at bide i! Hvorfor er det, at jeg mere og mere får associationer til tegneserien "Melvis - en katastrofe i gulvhøjde" (og "Steen & Stoffer", når jeg betragter Rolf).

En bevægende dag

Ja, hvad er der at sige? Billederne taler jo for sig selv. Jeg havde ikke været på arbejde andet end fem timer, før der dumpede to beskeder ind. I den ene kunne Marianne berette, at Emma gentagne gange havde rejst sig op. Det er aldrig set før! Og i den anden var det Rolf der debuterede med sin første tabte rokketand. Nu, hvor dagen går på held, er antallet af tabte tænder tilmed fordoblet. Så nu sover sønnike en urolig søvn, hvor han drømmer om gavmilde tandfeer :-).

Fars lille prinsesse

Tja, jeg har ikke været for flittig til at opdatere, men lover bod og bedring. Der er nyt på bilfronten, lidt info om træningsforberedelserne til Grønlandseventyret og andet godt. Forløbig må I dog nøjes med dette billede af vores underskønne datter. Tak til Gerd, Garis kæreste, for det vellykkede skud.

På vej mod nye mål!

Det skinner nok ret tydeligt igennem i bloggen, at jeg har været ret frustreret over den mislykkede genfødsel som mountainbiker. For at sige det, som det er, så har det kastet mig ud af kurs, at jeg fik to solide drag over nakken i sommerens stævner. Som konsekvens heraf krøb jeg i tænkeboks og traf nogle ganske invasive beslutninger, bl.a. omkring en forestående studiebelastning, som blev vraget, og atletiske målsætninger, der blev revideret.

Jeg kan simpelthen ikke forsvare at bruge oceaner af tid i cykelsadlen, når jeg har så mange jern i ilden, som det er tilfældet. Derfor har jeg skruet ned for cyklingen og genoptaget langdistanceløbet. For at konkretisere skiftet har jeg tilmed sat mig et mål: i efterårsferien tager jeg til Grønland og deltager i The Polar Circle Marathon.

Det bliver helt vildt fedt at gense den fantastiske ø, her 12 år efter, at jeg var deroppe for at besøge min mor i Christianshåb. Denne gang er målet Sønder Strømfjord og missionen at teste vintergrej for Aktiv Træning, samt levere en god indsats i løbet.

Apropos løbet, så er det en maraton lidt ud over det sædvanlige. The Polar Circle Marathon foregår både på selve indlandsisen, men også over tundra, frosne søer og gennem en arktisk ørken, hvor moskusokser og rensdyr lever på de golde skråninger. Da maratonruten er kuperet, har varierende løbeunderlag og foregår under svingende temperaturer, bliver den med rette betegnet som ekstrem. I lyset af at jeg startede 2007 med at løbe en anden ekstrem maraton i tropisk varme på smeltende hede landeveje op og ned ad Kilimanjaros fod forekommer det mig helt naturligt at ende 2008 med en isnende kold maratonoplevelse.

For at få en god oplevelse har jeg strømlinet træningen derhen imod. Siden 24timers mtb løbet har jeg således opgraderet min styrketræning markant og hevet en masse længere løbeture indenbords. Mere om det i en senere blog. Lige nu vil jeg blot illustrere omfanget ud fra de to seneste dages træning. I går sidst på eftermiddagen løb jeg 15 km hård trailrun. Og i dag, først på eftermiddagen 27,5 km mellemhårdt distanceløb med let rygsæk. Det nev lidt i lårene til sidst, men det blev nu også en ganske god formtest, med lidt mere end en maraton indenfor 24 timer.

Kreutzer goes for alvor offroad!

Efter et mislykket forsøg udi mountainbikesporten har jeg resigneret overfor den manglende muskelstyrke, og valgt at ty til en alternativ løsning. Nogen vil kalde det snyd, andre vil tale om potensforlænger, miljøsvineri eller det der er værre, men fakta er, at jeg med mit nyindkøb kan plante alle jer cyklister på landevejen som i skoven!

Far her valgte simpelthen at bytte cabrioleten til en monster SUV med 4,5 liters V8 motor og hele pibetøjet. Og lad det være sagt med det samme: denne min første Porsche er bare for rå! Modsat cabrioleten er der tilmed god plads til en mtb eller racercykel, men helt ærligt, hvad skal jeg med dem, når Cayennen bare brager derudaf :-).

Hallooooooooooo!!!!

Ok, indrømmet, der har været frygtelig tavst her på siden. Det skyldes såmænd ikke, at der ikke er sket noget i mit liv de seneste uger, men at der tværtimod er sket rigtig meget.

Af de små, dejlige ting kan nævnes en skøn tur til Zoologisk Have for blandt andet at se den nye elefantindhegning, navnefest for Emma med familie og venner, skolestart for Rolf (nultebeee!) samt start på et nyt arbejdsår, der tegner til at blive rigtig spændende. Med to samarbejdspartnere ved Afghanistans frontlinje for at afprøve de militære koststrategier, som jeg er involveret i, løbende udvikling af Running26 konceptet, masser af skriblerier for Aktiv Træning og I Form, messedeltagelse og meget andet har jeg mildest talt ingen grund til at kede mig. Så det lader jeg være med :-).

Eftersom mange spørger, så lad mig svare med det samme: hele familien har det godt. Rolf er kommet strålende i gang med skolen og stortrives tydeligvis på skolebænken og i fritteren. Emma vokser og vokser, har fået tand nummer to og er generelt i trivsel, som det også gerne skulle fremgå af billedet.

Ja, og så er der mig og min atletiske karriere. Den vender jeg tilbage til en af de nærmeste dage.

På mandetur

I lørdags lod Rolf og jeg pigerne være alene og drog på mandetur. Den bød på rigtig mange eventyr, inklusive vovet klatring på skrænterne ved Nakkehoved Fyr, is i Gilleleje, naturlegeplads i Tisvildeleje og som rosinen i pølseenden besigtigelse af verdens sejeste Kungfu panda i Tisvilde biograf.

Ja, og så var dagen alligevel ikke helt forbi, for Rolf ville om aftenen ledsage mig på løbeturen. Hans cykling sluttede dog brat i et herrestyrt, der var en Tour rytter værdigt. Næsten uden klynk åd han to forrevne hænder, blødende albuer, revet næste, opkradset mave og bryst, samt slag på begge ben. Efter den første bekymring havde lagt sig blev kun stoltheden over denne tapre lille gut, der blødende rejste sig fra asfalten med ordene "Jeg tror jeg vil hjem nu..."

I mellemtiden er sårene lægt og Rolf skal snart med ud at køre igen. Denne gang dog med cykelhandsker på.

Sommerferie!

Ja, jeg beklager, at der har været frygtelig stille på bloggen. Årsagen er i al sin enkelthed, at jeg har holdt ferie, ikke kun fra jobbet, men også fra computeren. Noget af det som ferien har budt på var sommerhus i Thorsminde, en lille fiskerflække, hvor havet dominerer. Ti dage med familien i sådan en lille udørk var skøøøøn. Der blevet sovet længe, strøget rejer, klappet krabber og jeg ved ikke hvad. De første dage var farmor der også, så Rolf trodsede storm og bølger, og kom til stranden. Ikke at der var strandvejr, for 16 grader og blæst frister ikke til at dyppe tæerne. Men det lagde nu ikke nogen nævneværdig dæmper på hyggen.

The Boss in town

Oooh yeah! Jeg var inde og høre the Boss i går. Den ringe lyd og 100 meter hen til Springsteen kunne ikke ændre ved en storartet oplevelse. Ovenpå for mange fadøl og sene nattetimer, inklusive en skuffende EM-finale (spolet igennem i 5x tempo) er jeg lidt mat i koderne, så jeg fatter mig i korthed:
Familiens ferie er startet, dvs. Rolf har ferie, Marianne er på barsel og Emma er ligesom for ung til at tænke i arbejde/ferie. Så det er kun mig der har en uge tilbage på jobbet. Og øv, hvor er der rasende tralvt. Så jeg smutter nu :-)

Hej Hej

Martin

Den danske sommer...en ommer!

Ja, når jeg kigger ud af vinduet er jeg ikke helt tilfreds, for hvor blev det milde sommervejr af? Nå, jeg skal nu ikke klage, for der er så travlt for tiden, at jeg uafhængigt af vejret er låst mere til arbejde, end fornøjelse.

Sommer er lig med sommerferie, og i vores tilfælde markerer ferien et gevaldigt skel. Rolf går nemlig fra at være børnehavebarn til skoleelev! I dag havde han sin sidste dag i børnehaven nogensinde og dimmiterede på behørig vis med hat og diplom. Afskedens stund var vist mere vemodigt for personalet, end for Rolf, der glæder sig vildt meget til at begynde i skole. Og det er jo skønt, at det er sådan det forholder sig. Om skoleglæden så holder de næste 15-20 år vil tiden vise!

Hva´ skete der?

"Hvor blev du?", "Hva´ skete der?" var de hyppigst modtagne spørgsmål, da jeg søndag middag vendte tilbage til stævnepladsen for årets Nordic24 24timers mtb løb. I virkeligheden er svaret ret enkelt: en kombination af arbejdspres, fysisk svigt og livsrefleksioner lagde en gevaldig dæmper på mine forberedelser til årets 24 timers mtb løb. Derfor valgte jeg definitivt to dage inden løbet at lade 24 være 24 timer, tage imod en fødselsdagsinvitation lørdag kl. 15 (tre timer efter løbets start) og blot besøge stævnet for at snuse til atmosfæren, hilse på vennerne og få lidt god træning. Og sådan blev det så, med den undtagelse, at "lidt god træning" blev til endnu et fysisk sammenbrud, voldsomme kramper, svimmelhed, tilhørende styrt og endnu mere usikkerhed omkring hvad f#nden der er galt med min krop, siden den max. kaperer 2 timers belastning, og ikke vil yde det forventede.

Nå, det er en opgave for de næste uger og måneder. Her og nu kan jeg glæde mig over, at weekenden faktisk var hyggelig, gårsdagen bød på Rolfs 6års fødselsdag, som han sel titulerede sit livs bedste af slagsen - og så er jeg netop blevet optaget på den ganske nye Master i Fitness og Træning ved Syddansk Universitet, så nu ved jeg lidt om, hvad der venter mig de næste 2 år (herunder 50-60 køreture til Odense!). Det bliver spændende at komme i gang med uddannelsen, der gerne skulle opkvalificere mig yderligere på træningsfronten. Som jeg ser det, er der ingen anden uddannelse herhjemme, der kan give samme kompetencer, så det bliver spændende.

Fantastiske fortællinger

Pyha, den seneste tid har været turbulent. Et massivt jobpres, vakkelvorne beslutninger om jobskifte eller ej og andre ting, der fylder hoved, har tæret på det mentale overskud. Sammen med en fortsat pollenallergi, der har suget kræfterne ud af kroppen og ladet achillessenerne flamme af smerte har det været en mildest talt udfordrende periode at træne i. Med mindre end en uge til 24 timers løbet er det selvfølgelig ikke optimalt, men jeg trøster mig med, at jeg ikke skal leve af sporten.

Klynkeriet til side, så har de seneste fjorten dage budt på positive oplevelser. Til de daglige højdepunkter hører naturligvis familiens trivsel, men også en forlænget weekend i Tyskland var en storartet fornøjelse. En af dagene snuppede jeg en løbetur i historiens fodspor og løb fra Flensborg mod den danske grænse, krydsede grænseåen (Kruså) ved den tidligere voldsomt kontrollerede overgang ved Skomagerhus, der i forlængelse af Schengenaftalen er permanent åben, og fortsatte langs kystsporet i Kollund Skov, der mest af alt kan beskrives som en upoleret udgave af Marsellisskoven med dybe slugter og fantastisk udsigt over vandet.

Generelt får jeg løbet en del mere end jeg ellers har gjort i år. Det skyldes ren pragmatisme, i det udbyttet af få timers løbetræning er større end udbyttet af tilsvarende få timers cykling. I dag løb jeg en ret interessant tur ned til strandene ved Tisvilde Hegn. Jeg ramte stranden via Troldeskoven. Insidere ved, hvad det betyder: nøgne trolde (mest mænd) over hele linjen. Faktisk har jeg aldrig før set så mange nudister på strækningen op til Tisvildeleje. Og endnu engang må jeg konstatere, at nok ser de naturlige ud, men det er altså ikke Baywatchkaliberen der svinger den bare dolk og ditto babser :-(.

Nå, men det spolerede ikke fornøjelsen af at løbe i vandkanten iført shorts og Fivefingers. At blandingen af sand, saltvand og specielt fodtøj kostede to flammende vabler er blot, hvad livet bringer med sig af oplevelser og spolerer ikke indtrykket af en skøn 2timers offroad tur i og omkring min favoritskov.

Utroligt!

Vejret er simpelthen forrygende, og til weekenden lover meteorologerne endnu bedre forhold, med temperaturer op til 30 grader Celsius. Se, hvis det ikke er sommervejr!

Er det kun mig, der går med en bekymring om, at det gode vejr ikke kan vare ved? Og med fjorten dage til Nordic24 frygter jeg det værste i forn af lavtryk, koldfronter og plaskende nedbør på en ellers knastør rute..... hæ, pessimismen fejler da vist ikke noget, hva´ ?!

Har du læst interviewet med mig, inde på Nordic24.dk ? Vi ryttere blev bedt om at svare på nogle spørgsmål, og interviewene lægges herefter ud på hjemmesiden. Det er hyggelig læsning - og skræmmende, når man læser, at Allan Carlsen satser på maksimale pauselængder på 2 minutter. Og har trænet 30-40 timer om ugen (!) i januar måned. Godt jeg ikke skal bide skeer med ham!

Beklagelser

Okay, jeg ved det, der er gået for lang tid siden sidst. Årsagen er såmænd ikke, at der ikke er sket ting og sager - tværtimod. De seneste uger har jeg været til international fedmekonference i Geneve (intet nyt under solen), knoklet med diverse faglige gøremål (som altid) og frem for alt været fuldstændig smadret af pollenallergi. 12timers løbet var enormt hårdt pga. smertende led, sener og muskler, og siden er det kun blevet værre, hvilket har været enormt frusterende. Havde den manglende træning så blot udmøntet sig i ekstra arbejdstid ville alt jo være fryd og gammen, men når det blot drejer sig om flade batterier, sviende øjne og smertende muskler og sener er der ikke meget fornøjelse ved det hele.

Konsekvensen har været, at vi i hjemmet har revideret vores kostvaner. Jeg skal være den første til at skrive under på, at vores madvaner ikke har været eksemplariske og selvom der ikke er nogen garanti for en positiv sammenhæng, så funderer jeg dog over, om forskellen til de sidste to års stadig stærkere krop (ud fra et allergisynspunkt) og årets skravl ligger i kosten. Derfor er der nu rettet op på de små skavanker og jeg er fuld af optimisme. Så sent som i dag havde jeg fx en ok løbetur - ikke flyvende, men ok.

Med lidt held er batterierne snart genopladet, og så skal jeg nok blive flittigere på bloggen!

En fed dag i skoven

I går deltog jeg i Hustlernes 12timers løb. Det var en kæmpe oplevelse, for udover bragende solskin havde Hustlerne formået at stable et kæmpearrangement på benene, som simpelthen fortjener den største ros. Jeg bøjer mig i støvet for dette super velorganiserede arrangement!

Personligt stillede jeg op i soloklassen med fuldstændig pollenramt krop, hvilket en fordobling af hvilepulsen fra morgenstunden, og med stigende tendenser hen over dagen, fortalte alt om. Derfor var jeg ikke længe om at lade mig forføre, da min boss fra Aktiv Træning lokkede med en ledig plads på deres decimerede firemandshold. Supersmidig indsats fra event4u sikrede et hurtigt skift, og voilá, nu bød dagen på 3 x så meget afslapning, som forventet. Det var fedt, fordi det gav mig tid til at hilse på de utallige mountainbikere, som jeg gennem årene har lært at kende. Og samtidig bekræftede hver runde mig i, at det var godt, at jeg ikke skulle køre 12 timer, for fysisk var jeg langt fra mit normale niveau og led gevaldigt ude i sporet. Min pulsudredning efter stævnet viser, at jeg i snit lå på 166 slag p. minut. Det er højere end når jeg løbetræner 1000 meter intervaller - og vel at mærke i næsten 3 timer. Pyha, så forstår jeg bedre, at brystet smertede efter hver omgang.

Lidt ubehag ændrer dog ikke ved en uforglemmelig oplevelse, der blev krydret af superseje præstationer fra kammeraternes side. Mikael Schrage vandt således Duo Mix i suveræn stil, mens Optursgøjseren blev en formidabel 3´er i soloklassen. Stor respekt og tillykke herfra!

Jeg er med garanti med igen næste år, for det her stævne bliver med garanti landets største. Det har alt, hvad der skal til, ikke mindst en flok ildsjæle, der bare er for go´e!

Martin

Ready to race

Så er endnu en træningsuge omme. Omfanget har været lidt reduceret, for at genvinde friskheden. Desto mere har det været en fornøjelse, når jeg endelig har været ude, for træningen foregår på min nysamlede drømmelåge. Billedet yder den ikke retfærdighed, for både form og funktion er uforlignelig. Den nye Sid Team har vist sig at være det perfekte match, så nu kan rødderne bare komme an!

Aaaaaaaah!

Så kom der ny gaffel på Hr. Eriksen. Billeder og første indtryk kommer i morgen!

Århusianske åbenbaringer

Ja, det blev så ikke den store træningsdag, i går. Til gengæld bød mandagen på en helt unik kombination af arbejde og familiehygge. Programmet lød på foredrag i regi af det ekstremt succesfulde Running26.dk og målgruppen var placeret i Århus. Hvad gør man så, når man synes, at træningen og jobbet stjæler for meget familietid? Ja, man tager dem da bare med! Godt assisteret af bragende solskin blev dagen til en vældig omgang familieråhygge med to færger (Hundested-Rørvig + Odden-Århus) og pitstop i en idyllisk lille havneby lige før Odden. Her har vi aldrig været før, for normalt drøner bimmeren lige lukt forbi. I går havde vi dog masser af tid og ro i sjælen, så det blev til en lille times tid med kig på rejer, fiskerbåde og flødeis. Skønt! Efter dette stop bød turen på hurtigfærge til Århus. Jeg har været med mange gange før, men kan stadig fascineres af den enorme kølvandsstribe, som katamaranen trækker!

Selve foredraget i Århus gik fantastisk, mens hjemturen ad motorvej var mere hurtig og effektiv, end den var spændende. At højdepunktet var stop ved McD i Odense (den med de helt vildt mystiske tilkørselsforhold!) siger vist alt om den tur.

Brede brosten, baller og bragende solskin

Ja, det var så den weekend, og hvilken én af slagsen. Ovenpå en uge med 15 timers arbejdsdage og tilsvarende minimale mængder træning skulle der kompenseres her i weekenden. Og så er det jo fantastisk, at vejret viste sig fra sin allerbedste side. Mens fritiden fredag blev konverteret til knap halvanden times trailrunning i Tisvilde Hegn sammen med Kristian Uhd (ejer af løbebutikken Running Rhino, firmaet Running26 + uhdsport.dk og en særdeles habil løber) var der dømt langture på Hr. Eriksen lørdag og søndag. Lørdagens tur forenede det praktiske med det hyggelige, i det jeg kørte til Birkerød for at samle en stump op, som jeg havde købt af Morten Ravnsnæs. Kender du ham ikke, så tjek mtb.dk, for det er gutten der sælger alle de fede stumper i helt unik, næsten ubrugt stand. Turene gennem Nordsjællands store skove er altid en fornøjelse, som jeg toppede ved på hjemturen at køre lige lukt igennem Frederiksborg Slot og videre gennem slotshaven. Det er helt unikt, at man har lagt en cykelrute tværs igennem slottet. Har du ikke prøvet den, så gør det næste gang du kommer nord for København. Oplevelsen er ubeskrivelig.

Søndag stod på endnu en langtur gennem skovene. Turene tjener et dobbelt formål, i det de træner fysikken og samtidig giver mig mulighed for at afprøve diverse grej. En ting weekenden har lært mig er, at jeg ikke skal benytte Selle Italias sadler, for jeg har genfundet Tanzania-sårene. Her er tale om den ualmindeligt kedelige konsekvens af sadler, der er lettere forhøjede ved sædeknoglerne. Når jeg hen imod sæsonhøjdepunkterne barberer fedtprocenten ned ryger polstringen af ballerne og resultatet er to fine sår, ét midt på hver balle. I Afrika, hvor jeg fik fornøjelsen første gang, blev sårene store og blodige. Lige nu er de heldigvis kun røde, med lidt vabeldannelse og ømhed. Surt show, ikke mindst fordi den sadel jeg købte i går er en Selle Italia, som jeg nok ikke bliver voldsomt glad for....:-(. Nå, så kommer Gobien på i stedet.

Udover de ømme baller blev også hænder, arme og skuldre ganske maltrakteret. For hver kilometer jeg kører bliver jeg stadig mere bevidst om at få monteret en fjedergaffel til 12 og 24timers løbene. So be it!

For lige at runde dagens blog af, uden at drukne i ynk og selvmedlidenhed, så vil jeg lige fortælle, at sporet førte mig forbi Gribsø midt inde i Gribskoven. Denne lille skovsø er simpelthen toppen af idyl. Selve sporet rundt om er ikke noget særligt, ud fra et mtb synspunkt, men søen, de omgivende bakker og jernbanen, der trækker sine spor lige forbi er alt sammen med til at give stedet en helt særlig aura. Så her er endnu et tip til et spot du bør tjekke ud.

Sol, cykel og softice

Søndagen markerede afslutningen på en rigtig god uge - ikke så meget træningsmæsigt, for arbejdet har krævet sin ret, men mere på alle de andre fronter. Jeg har holdt spændende foredrag for så forskellige instanser, som Birkerød Løberne, Luftvåbnets Officersskole og et Sushi-firma (i Running26-regi). Læg hertil, at jeg i denne uge har fået samlet og kørt min skønne nye Eriksen og rundet ugen af med en herlig søndag, så bliver det hurtigt klart, at der ikke er meget at klage over :-).

Dagens cykeltur gik over Tibirke og Rågeleje ned til havnen i Gilleleje. Det er en af mine favoritpletter, som den ligger der, fuld af fiskerkuttere, så der måtte jeg lige ned på min solbeskinnede landevejstur.

Efter Paris-Roubaix og lidt aftensmad tog jeg familien med til Tisvildeleje, hvor vi lige nåede at få en kold softice og hoppe lidt i klitterne inden solen gik ned. Skønt, at runde ugen, weekenden og dagen af på den måde!