Okay, jeg ved det, der er gået for lang tid siden sidst. Årsagen er såmænd ikke, at der ikke er sket ting og sager - tværtimod. De seneste uger har jeg været til international fedmekonference i Geneve (intet nyt under solen), knoklet med diverse faglige gøremål (som altid) og frem for alt været fuldstændig smadret af pollenallergi. 12timers løbet var enormt hårdt pga. smertende led, sener og muskler, og siden er det kun blevet værre, hvilket har været enormt frusterende. Havde den manglende træning så blot udmøntet sig i ekstra arbejdstid ville alt jo være fryd og gammen, men når det blot drejer sig om flade batterier, sviende øjne og smertende muskler og sener er der ikke meget fornøjelse ved det hele.
Konsekvensen har været, at vi i hjemmet har revideret vores kostvaner. Jeg skal være den første til at skrive under på, at vores madvaner ikke har været eksemplariske og selvom der ikke er nogen garanti for en positiv sammenhæng, så funderer jeg dog over, om forskellen til de sidste to års stadig stærkere krop (ud fra et allergisynspunkt) og årets skravl ligger i kosten. Derfor er der nu rettet op på de små skavanker og jeg er fuld af optimisme. Så sent som i dag havde jeg fx en ok løbetur - ikke flyvende, men ok.
Med lidt held er batterierne snart genopladet, og så skal jeg nok blive flittigere på bloggen!
onsdag den 21. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar