Eventyrlig efterårsferie

Ferien har oplevet en perfekt start. Efter at Rolf fredag formiddag tørt kunne konstatere, at nu er Emma i stand til at kravle, tog vi til hele Danmarks badehelvede, La Landia, hvor vi skulle fejre svigermors 70 års fødselsdag. Opholdet gik, som den slags nu går, med hygge, baderi, Niels Plys show og alle de andre hyggesager, inklusive en humørdræbende omgang lysdypperi. Med bragende flot efterårsvejr var turen på alle leder og kanter en succes, også for Emma, der ikke kun har smag for at bade, men generelt sætter sine fire tænder i alt, hvad hun kan komme til at bide i! Hvorfor er det, at jeg mere og mere får associationer til tegneserien "Melvis - en katastrofe i gulvhøjde" (og "Steen & Stoffer", når jeg betragter Rolf).

En bevægende dag

Ja, hvad er der at sige? Billederne taler jo for sig selv. Jeg havde ikke været på arbejde andet end fem timer, før der dumpede to beskeder ind. I den ene kunne Marianne berette, at Emma gentagne gange havde rejst sig op. Det er aldrig set før! Og i den anden var det Rolf der debuterede med sin første tabte rokketand. Nu, hvor dagen går på held, er antallet af tabte tænder tilmed fordoblet. Så nu sover sønnike en urolig søvn, hvor han drømmer om gavmilde tandfeer :-).

Fars lille prinsesse

Tja, jeg har ikke været for flittig til at opdatere, men lover bod og bedring. Der er nyt på bilfronten, lidt info om træningsforberedelserne til Grønlandseventyret og andet godt. Forløbig må I dog nøjes med dette billede af vores underskønne datter. Tak til Gerd, Garis kæreste, for det vellykkede skud.

På vej mod nye mål!

Det skinner nok ret tydeligt igennem i bloggen, at jeg har været ret frustreret over den mislykkede genfødsel som mountainbiker. For at sige det, som det er, så har det kastet mig ud af kurs, at jeg fik to solide drag over nakken i sommerens stævner. Som konsekvens heraf krøb jeg i tænkeboks og traf nogle ganske invasive beslutninger, bl.a. omkring en forestående studiebelastning, som blev vraget, og atletiske målsætninger, der blev revideret.

Jeg kan simpelthen ikke forsvare at bruge oceaner af tid i cykelsadlen, når jeg har så mange jern i ilden, som det er tilfældet. Derfor har jeg skruet ned for cyklingen og genoptaget langdistanceløbet. For at konkretisere skiftet har jeg tilmed sat mig et mål: i efterårsferien tager jeg til Grønland og deltager i The Polar Circle Marathon.

Det bliver helt vildt fedt at gense den fantastiske ø, her 12 år efter, at jeg var deroppe for at besøge min mor i Christianshåb. Denne gang er målet Sønder Strømfjord og missionen at teste vintergrej for Aktiv Træning, samt levere en god indsats i løbet.

Apropos løbet, så er det en maraton lidt ud over det sædvanlige. The Polar Circle Marathon foregår både på selve indlandsisen, men også over tundra, frosne søer og gennem en arktisk ørken, hvor moskusokser og rensdyr lever på de golde skråninger. Da maratonruten er kuperet, har varierende løbeunderlag og foregår under svingende temperaturer, bliver den med rette betegnet som ekstrem. I lyset af at jeg startede 2007 med at løbe en anden ekstrem maraton i tropisk varme på smeltende hede landeveje op og ned ad Kilimanjaros fod forekommer det mig helt naturligt at ende 2008 med en isnende kold maratonoplevelse.

For at få en god oplevelse har jeg strømlinet træningen derhen imod. Siden 24timers mtb løbet har jeg således opgraderet min styrketræning markant og hevet en masse længere løbeture indenbords. Mere om det i en senere blog. Lige nu vil jeg blot illustrere omfanget ud fra de to seneste dages træning. I går sidst på eftermiddagen løb jeg 15 km hård trailrun. Og i dag, først på eftermiddagen 27,5 km mellemhårdt distanceløb med let rygsæk. Det nev lidt i lårene til sidst, men det blev nu også en ganske god formtest, med lidt mere end en maraton indenfor 24 timer.

Kreutzer goes for alvor offroad!

Efter et mislykket forsøg udi mountainbikesporten har jeg resigneret overfor den manglende muskelstyrke, og valgt at ty til en alternativ løsning. Nogen vil kalde det snyd, andre vil tale om potensforlænger, miljøsvineri eller det der er værre, men fakta er, at jeg med mit nyindkøb kan plante alle jer cyklister på landevejen som i skoven!

Far her valgte simpelthen at bytte cabrioleten til en monster SUV med 4,5 liters V8 motor og hele pibetøjet. Og lad det være sagt med det samme: denne min første Porsche er bare for rå! Modsat cabrioleten er der tilmed god plads til en mtb eller racercykel, men helt ærligt, hvad skal jeg med dem, når Cayennen bare brager derudaf :-).

Hallooooooooooo!!!!

Ok, indrømmet, der har været frygtelig tavst her på siden. Det skyldes såmænd ikke, at der ikke er sket noget i mit liv de seneste uger, men at der tværtimod er sket rigtig meget.

Af de små, dejlige ting kan nævnes en skøn tur til Zoologisk Have for blandt andet at se den nye elefantindhegning, navnefest for Emma med familie og venner, skolestart for Rolf (nultebeee!) samt start på et nyt arbejdsår, der tegner til at blive rigtig spændende. Med to samarbejdspartnere ved Afghanistans frontlinje for at afprøve de militære koststrategier, som jeg er involveret i, løbende udvikling af Running26 konceptet, masser af skriblerier for Aktiv Træning og I Form, messedeltagelse og meget andet har jeg mildest talt ingen grund til at kede mig. Så det lader jeg være med :-).

Eftersom mange spørger, så lad mig svare med det samme: hele familien har det godt. Rolf er kommet strålende i gang med skolen og stortrives tydeligvis på skolebænken og i fritteren. Emma vokser og vokser, har fået tand nummer to og er generelt i trivsel, som det også gerne skulle fremgå af billedet.

Ja, og så er der mig og min atletiske karriere. Den vender jeg tilbage til en af de nærmeste dage.

På mandetur

I lørdags lod Rolf og jeg pigerne være alene og drog på mandetur. Den bød på rigtig mange eventyr, inklusive vovet klatring på skrænterne ved Nakkehoved Fyr, is i Gilleleje, naturlegeplads i Tisvildeleje og som rosinen i pølseenden besigtigelse af verdens sejeste Kungfu panda i Tisvilde biograf.

Ja, og så var dagen alligevel ikke helt forbi, for Rolf ville om aftenen ledsage mig på løbeturen. Hans cykling sluttede dog brat i et herrestyrt, der var en Tour rytter værdigt. Næsten uden klynk åd han to forrevne hænder, blødende albuer, revet næste, opkradset mave og bryst, samt slag på begge ben. Efter den første bekymring havde lagt sig blev kun stoltheden over denne tapre lille gut, der blødende rejste sig fra asfalten med ordene "Jeg tror jeg vil hjem nu..."

I mellemtiden er sårene lægt og Rolf skal snart med ud at køre igen. Denne gang dog med cykelhandsker på.